Det er, når livet er sværest, at vi har allermest brug for den, vi elsker.
Men det er også, når livet er sværest, at vi nogle gange taber hinanden.
For når livet bliver forandret af krise, traume eller sorg, bliver vi også selv forandret. Og det ændrer vores forhold.
Mange par oplever, at krisen skaber afstand i forholdet. De føler sig svigtet og alene på det tidspunkt, hvor de allermest har brug for hinanden.
Men det behøver ikke være sådan. Livet bliver ikke det samme som før, men det er muligt at finde hinanden igen og komme videre sammen.
Er du klar til at bestille jeres første tid?
Du kan booke tid her
Terapien hos Videre Sammen tager udgangspunkt i nyere forskning om sorg og traume.
Perspektivet er eksistentialistisk og oplevelsesorienteret, så der er altid fokus på jer og jeres unikke oplevelser og erfaringer.
Hos Videre Sammen møder I samtaleterapi med inddragelse af værktøjer fra vejrtrækningsterapi, visualisering, tapping.
Når det er relevant, kan I opleve at blive introduceret til guidede samtaler og øvelser, I kan benytte hjemme.
EFT-terapi udgør et fundament for Mettes terapeutiske praksis, hvilket betyder, at der er fokus på relationen, som nødvendig for heling og tryghed.
Derudover er Mette meget inspireret af narrativ praksis.
Mette har et omfattende samarbejde med andre terapeuter og videresender til supplerende terapi ved behov.
Som noget særligt har hun et samarbejde med kropsterapeut Sidsel Elise Hultqvist om pakkeforløb til sorgramte.
Læs mere om det nedenfor.
Videre Sammen har til huse i klinikfællesskabet på Valby Tingsted 7, få minutter fra stationen, offentlig transport og gode parkeringsforhold.*
I de lyse lokaler på første sal er der ro og kig til himlen. Her mødes vi til samtaler om det, der er vigtigt for jer.
Vores samtaler tager altid udgangspunkt i jeres situation her og nu. Rummet er åbent og fordomsfrit - der er plads til alle følelser, og alle emner er velkomne.
Første gang vi ses, har vi særligt fokus på at lære hinanden at kende og afklare, hvad det er, I har brug for hjælp til. Sammen afdækker vi forventninger og forhåbninger til forløbet og sporer os ind på, hvordan vi skal fortsætte.
De fleste klienter vil have størst udbytte af et forløb på mininum 8-12 samtaler. Vi taler sammen om, hvad der giver mest mening og værdi for jer.
Uanset forløbets længde vil vores samtaler rumme både reflekterende spørgsmål, der giver jer mulighed for at blive bevidste om jeres udfordringer og reaktionsmønstre, og konkrete redskaber, der gør det lettere for jer at bryde mønstrene og træffe nye valg.
Efter en samtale kan det være en god idé at give jer selv lidt ro, så samtalen kan bundfælde sig i jer. Sådan får I mest muligt ud af terapien.
*Ved parkering på parkeringspladsen foran huset eller på gaderne omkring Tingstedet, skal du huske at sætte din EasyPark app.
Gratis parkering findes i Spinderiet, fem minutters gang fra klinikken.
Sorg sætter sig i parforholdet - som afstand, som modstriden behov der giver misforståelser og frustration, som ensomhed, bebrejdelser og forkertshedsfølelser.
Men sorg sætter sig også i kroppen. Som hæmmet vejrtrækning, som spændinger, nedsat lyst, nedsat appetit, dårlig søvn, stress og generelt ubehag.
Når vi behandler sorg i parforholdet, giver det derfor mening at tage kroppen med i behandlingen. At løsne op i muskler, led og vejrtrækning, samtidig med at vi løsner op for samtalen og kontakten.
Sammen med kropsterapeut og åndedrætsinstruktør Sidsel Elise Hultqvist tilbyder jeg et terapiforløb med parterapi og kropsterapi til par i sorg.
Du kan mødes Sidsel Elise Hultqvist her og læse mere om hendes øvrige tilbud
Forløbet rummer:
- samtalesessioner med fokus på, hvordan sorgen fylder i forholdet, og hvordan forholdet kan støttes og styrkes, så I opnår ægte nærhed og kommer godt gennem sorgen sammen
- kropsterapisessioner, hvor der arbejdes med traumer og sorg i kroppen
- åndedrætssessioner med fokus på at forløse traumer og sorg gennem vejrtrækningsøvelser
I kan vælge mellem:
8 sessioner (4 x parterapi, 2 x kropsterapi, 2 x åndedrætsterapi)
12 sessioner (6 x parterapi, 4 x kropsterapi, 2 x åndedrætsterapi)
20 sessioner (10 x parterapi, 8 x kropsterapi, 2 x åndedrætsterapi)
Sorgforløbene anbefales gennemført på hhv. 3 mdr. (8sessioner), 6 mdr. (12 sessioner) og 12 mdr. (20 sessioner).
Samtale à 60 minutter: 1100,-
Klippekort 3 x samtale à 60 minutter: 3000,-
Klippekort 5 x samtale à 60 minutter: 4500,-
Samtale à 90 minutter: 1500,-
Klippekort 3 x samtale à 90 minutter: 4000,-
Klippekort 5 x samtale à 90 Minutter: 6500,-
8 sessioner (4 x parterapi, 2 x kropsterapi, 2 x åndedrætsterapi): 8.000,-
12 sessioner (6 x parterapi, 4 x kropsterapi, 2 x åndedrætsterapi): 12.000,-
20 sessioner (10 x parterapi, 8 x kropsterapi, 2 x åndedrætsterapi): 20.000,-
Sorgforløbene kan afdrages i hhv, 2 og 4 rater.
Kontakt mig, hvis du ønsker at benytte denne mulighed.
Betaling finder sted i forbindelse med booking, også i forbindelse med køb af klippekort.
Klippekort er gyldige i 12 måneder fra købstidspunktet.
Afbestilling skal ske senest 24 timer før, ellers opkræves fuld pris.
Videre Sammen er et parterapeutisk tilbud fra Valby Parterapi v/ Mette Reese Bernskov.
CVR 31641977
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes